Om Klassesamfund.dk

Klassesamfund.dk henvender sig til gymnasiale elever og andre samfundsinteresserede, der vil vide mere om det samfund, vi lever i.

I dag bliver store dele af den danske befolkning betegnet som middelklassen, men er denne betegnelse tidssvarende? Gennem de sidste årtier er klasseskellene i Danmark blevet større, og der er grund til at frygte, at polariseringen går ud over sammenhængskraften og opfattelsen af Danmark som et homogent samfund. Derfor er det vigtigt med en klasseterminologi, der kan beskrive Danmark - som Danmark ser ud.

På Klassesamfund.dk kan du blive klogere på, hvordan Danmark ser ud, og hvordan vi lever forskelligt på tværs af klasseskel.