Tema 1: Det danske klassesamfund i dag

Ordet ”klassesamfund” kan måske lyde gammeldags, men Danmark er stadig et klassesamfund. Der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren, skolelæreren og rengøringsassistenten tjener. Og der er stor forskel på, hvilken uddannelse de har, hvor de bor, hvilken type bolig de bor i, hvor tit de går til lægen, og hvilke muligheder deres børn har.

Tømrer

Ud fra personers uddannelse, position på arbejdsmarkedet og indkomst kan man inddele danskerne i fem klasser:

  • En overklasse
  • En højere middelklasse
  • En middelklasse
  • En arbejderklasse
  • En gruppe langvarigt uden for arbejdsmarkedet
Definition af klasserne

Overklasse

• Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2019 er det 1,2 millioner kroner).

• Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

Eksempler: direktør/topleder, overlæge, finansanalytiker, advokat, kommunaldirektør, it-konsulent

Højere middelklasse

• Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2019 mellem 800.000 kroner og 1,2 millioner kroner).

• Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst.

• Eksempler: ingeniør, gymnasielærer,  softwareudvikler, læge, jurist, specialist/vidensarbejder

Middelklasse

• Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2019 under 800.000 kroner).

• Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

Eksempler: murermester, folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog

Arbejderklasse

• Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

Eksempler: industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent

Langvarigt uden for arbejdsmarkedet

• Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

Eksempler: førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager

*Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.

Som du vil se på de næste sider, ligger et liv i overklassen på mange måder milevidt fra et liv uden for arbejdsmarkedet. De følgende opgaver vil i det hele taget gøre dig klogere på, hvordan livsbetingelserne er i de forskellige klasser. Du vil desuden skulle forholde dig til, hvad det vil sige at være fattig i Danmark.

Stadig stor forskel på livet og vilkårene i de forskellige klasser

Det danske samfund har undergået store forandringer siden midten af det 20. århundrede. Danmark er ikke det klassesamfund, det var for 50 eller 100 år siden. Fra 1985 til 2019 er middelklassen (inklusiv den højere middelklasse) vokset markant – fra omkring 23 til 39 procent. Der er også langt fra det forhutlede proletariat, der knoklede dagen lang på fabrikkerne i industrisamfundet, til nutidens moderne arbejder med egen fladskærm og bil. Men selv om meget har ændret sig, er der stadig stor forskel på livet og vilkårene i de forskellige klasser. Undersøger man f.eks. danskernes sundhed, boligforhold, indkomster, uddannelse, arbejdsmiljø og kriminalitet, vil man se, at Danmark i høj grad stadig er et klassesamfund i dag.

Opgave 1.1: Hvad karakteriserer de forskellige klasser?

Start med at printe dette skema

  • Klik dig rundt på klassesamfund.dk og redegør for, hvad der karakteriserer de forskellige klasser ved at udfylde skemaet.

Opgave 1.2: Hvilken klasse tilhører du?

  • Hvilken klasse tilhører din familie? Tag test her
  • Tænk dig selv 15 år frem. Hvilken klasse tilhører du? Hvilken uddannelse har du? Hvilket job har du? Og hvad tjener du? Tag test her
  • Hvor stor en del af befolkningen hører til overklassen?
  • Hvor store dele af befolkningen udgør de andre klasser?
  • Hvad er forskellen på den ”moderne arbejder” og den klassiske industriarbejder fra 50’erne?

Opgave 1.3: Perspektiverende spørgsmål

  • Hvorfor hænger danskernes sundhed, kriminalitetsmønster og deres børns skolegang sammen med, hvilken klasse de tilhører?
  • Hvad er det, der gør, at en person havner langvarigt uden for arbejdsmarkedet eller i overklassen? (måske kan du koble teoretiske forklaringer på)
  • Diskutér klasseinddelingen. Giver det mening, at dele folk ind i klasser? Hvad kan man bruge inddelingen til?
Caseopgave: Modebevidste Mette fra Kolding

Mette er 34 år og har netop startet sin egen lille tøjbutik i Århus, hvor hun selv syr tøjet. Oprindeligt er Mette fra Kolding, og her læste hun først nogle år på designerskolen. Selv om Mette altid har gået meget op i design, fandt hun efterhånden ud af, at den femårige universitetsuddannelse som designer var alt for teoretisk tung. Hun kedede sig, når hun sad oppe til sent om aftenen med bøger tårnende op på begge sider af læselampen. Det var svært at tage beslutningen, men efter to års studie, besluttede hun at droppe ud. Mette søgte i stedet ind på den to-årige uddannelse som designteknolog i Herning, der viste sig at være langt mere praktisk anlagt – og meget mere Mette.

I dag knokler hun løs i sin designbutik, og selv om det har været lidt svært at få pengene til at løbe rundt i opstartsfasen, er de aarhusianske kvinder på det seneste begyndt at vise stigende interesse for Mettes Modetøj, som hun har valgt at kalde sit tøjmærke. Mette håber, at hun om et par år vil kunne hive en fast indkomst på cirka 400.000 kr. hjem før skat.

Spørgsmål:

• Hvilken klasse tilhører Mette?

• Hvis Mette får et barn, hvor stor er sandsynligheden så for, at barnet havner i samme klasse som Mette?

• Hvad er sandsynligheden for, at barnet havner i en højere klasse? Eller i en lavere klasse?