Tema 3: Provinsområder og storbyer
Gennem de senere år er der blevet talt meget om "Udkantsdanmark" i den offentlige debat. Mens nogle af provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen og antallet af virksomheder i storbyerne. Når man kigger ned over Danmarkskortet, er der en tendens til, at de højere klasser primært bor dér, hvor der er job og vækst.
Samtidig er gruppen, der er langvarigt uden for arbejdsmarkedet, stærkt repræsenteret nogle af de steder, hvor mange lokale butikker, hospitaler og virksomheder har måttet dreje nøglen om de senere år.
Klasserne bor hver for sig
”Udkantsdanmark”, ”Provinsdanmark” og endda ”Den rådne banan” har man kaldt de danske landdistrikter, som har kæmpet hårdt med, at både unge og arbejdspladser flytter mod storbyerne i disse år. I det såkaldte ”Udkantsdanmark” har lokale butikker måttet lukke, mens skoler, politistationer og andre offentlige institutioner er blevet samlet til større enheder og dermed er flyttet længere væk fra lokalsamfundene. Samtidig er der i nogle provinsområder sket en stor tilflytning af arbejdsløse og førtidspensionister – ikke mindst fordi storbyerne er blevet meget dyre at bo i.
Udviklingen har gjort, at mens nogle områder – især omkring storbyerne – oplever økonomisk vækst og forbedrede levevilkår for befolkningen, slås nogle af landområderne med stor fattigdom, høj arbejdsløshed og lang vej til nærmeste skole. Det skal dog bemærkes, at der også i storbyerne er kvarterer, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er høj.
Dykker man ned i, hvor danskerne bor, kan man se, at overklassen og den højere middelklasse primært bor i de områder, hvor væksten er høj og levevilkårene det samme. Samtidig bor den del af befolkningen, der ofte er langvarigt uden for arbejdsmarkedet især i de områder, hvor folk ikke har så mange penge på lommen, og der er langt mellem jobbene.
Opgave 3.1: Redegørende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling
- Kan der identificeres et mønster i, hvordan klasserne er bosat geografisk Hvordan har udviklingen været siden 1985?
- Se tabellen, som viser udviklingen i ulighed (Gini-koefficient). Forklar, hvad tabellen viser.
- Søg på nettet og find konkrete eksempler på konkrete problematikker, som de såkaldte udkantsområder slås med.
Opgave 3.2 Perspektiverende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling
Stærkt ladede begreber som ”Udkantsdanmark” og ”den rådne banan” har typisk været brugt i forbindelse med de landlige distrikter i Syd-, Vest- og Nordjylland. Senere udviklinger kan imidlertid give et billede af, at ”Udkantsdanmark” har flyttet sig.
• Diskutér begrebet Udkantsdanmark. Hvor vil du mene, at ”Udkantsdanmark” ligger?
• Hvad kan man gøre for at vende udviklingen i provinsområderne?
De store brune arbejdshandsker, den blå kedeldragt og de skridsikre sko ligger stadig fremme ude i skuret hos Lars fra Søllested, som er en lille by på Lolland. Siden Vestas lukkede for produktionen af vindmøllevinger i 2010, har Lars desværre ikke haft brug for arbejdstøjet, som han ellers iklædte sig hver eneste morgen gennem godt 30 år.
Lars blev færdig som svejser i slutningen af 1970’erne og fik straks arbejde på Nakskov Skibsværft. Her arbejdede han med skibsbygning – først for Østasiatisk Kompagni, som ejede værftet indtil det gik ned, og senere for Poul Ree A/S, som først producerede skibsdele og senere vindmølletårne. Men også Poul Ree A/S lukkede. Fra 2000 og ti år frem arbejdede Lars for vindmøllefirmaet Vestas, som overtog nogle af de gamle værftslokaler til at producere vindmøllevinger, men også Vestas måtte til sidst indstille produktionen.
Finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008, ramte store dele af dansk erhvervsliv rigtig hårdt. I Nakskov lukkede Vestas fabrikken i 2010, og Lars mistede sit job efter hele 32 år som svejser. Selv om fyringssedlen kom som en grim overraskelse og gjorde Lars inderligt ked af det, så viste han godt, at jobtabet ikke var noget, han var alene om. Mange mistede deres job under finanskrisen. For eksempel Lars’ fætter, som også havde været beskæftiget i mange år inden for skibsindustrien på Lindøværftet lige uden for Kerteminde, måtte også ærgerlig aflevere sine arbejdsnøgler i 2010.
Da Lars blev fyret, var han 49 år og i god fysisk form, og han havde håbet på mange gode år på arbejdsmarkedet endnu. Det gør han stadigvæk, selv om tiden på dagpenge og nu kontanthjælp gør det svært at bevare optimismen. Selv om Lars elsker Lolland, det gode nabofællesskab i Søllested, de smukke kyster og grønne marker, hvor sukkerroerne (eller ”det hvide guld”, som Lars’ far altid kaldte det) står højt i efterårssolen, så går det ikke for godt med jobskabelsen. Tværtimod.
Fra 2009 til 2012 mistede Lolland Kommune mere end hver tiende arbejdsplads. Det ærgrer Lars at have set, hvordan mange både små og store butikker, endda skoler og banker, på det seneste har måttet dreje nøglen om. Samtidig holder Lolland også en kedelig rekord i at være den kommune i Danmark, hvor allerflest er på offentlig forsørgelse. Lars er jo selv én af dem, selv om han hellere end gerne kravlede tilbage i kedeldragten, hvis han kunne få chancen.
Dog har planerne om den nye Femern-forbindelse givet Lars fornyet håb. Det kribler næsten allerede i fingrene, for bygning af tunnel og bro over Femern Bæltet må da være et projekt, hvor der kunne være brug for en dygtig og garvet svejser som Lars.
Spørgsmål:
• Hvilken klasse tilhører Lars – både nu, og da han var i arbejde?
• Hvordan har befolkningsudviklingen i de forskellige klasser været i Lolland Kommune fra 1985 til 2009? (Vær her opmærksom på, at alle tal på Klassesamfund.dk kun vedrører personer i den arbejdsdygtige alder. Pensionister og efterlønnere er således udeladt)
• Fra 1986 til 2013 er det samlede befolkningstal for Lolland og Falster faldet fra cirka 119.000 personer til knap 106.000. Hvad fortæller dels udviklingen i klasser og dels den generelle befolkningsudvikling om situationen på Lolland?